Opinel slim ostekniv
Opinel slim ostekniv
(priser er inkl. moms)
En klassisk Opinel-kniv, der kan klappes sammen og dermed nemt tages med eller ligge sikkert i skuffen.
Det smalle skarpe knivblad skærer nemt de fleste oste - og samtidig er den flot at have på ostebrættet.
Jeg har mødt mange franske ostemagere gennem tiden, der har budt på ostesmagsprøver skåret med en Opinel-kniv som denne.
Om Opinel
Opinel er en familievirksomhed fra Savoie i hjertet af de franske Alper. Joseph Opinel udviklede i 1890 en lommekniv lavet med med solide lokale materialer. Kendere vil sige, at han skabte mere end 'blot' en lommekniv - han skabte et tidsløst, ikonisk livsstilsprodukt.
Hver kniv består af fem dele: Det skarpe blad, træhåndtaget, ringen, sikkerhedslåsen samt monteringsnitten. Kniven er skarp som en kniv skal være, og når den ikke skærer ost, kan den foldes og lægges sikkert i lommen, tasken eller skuffen.